Forside | Nyheder | Tilbud | Profil | Vilkår | Kontakt | Kurv


ARTIKLER OM SMYKKER

Design af smykker.


Billede af øreringe

At designe smykker og føre dem ud i livet giver stor glæde og mening for mange mennesker.

At skabe godt design kræver en arbejdsmetode som kan læres og forbedres ved at øve sig igen og igen.

Selve designprocessen starter med at tænke over processen og det endelige smykke.

Øreringene der ses på billedet til højre er inspireret af naturen.
 

Fastholdelse af idéerne

Design er en proces. Det kan starte med en skitse på papir.

Ved siden af tegningen kan man notere farver, materialer og eventuelt hvordan overfladen skal bearbejdes.

Har smykket en bestemt geometri, som kan være svær at tegne, kan man vælge at lave en model.

Modellen kan laves af mange forskellige materialer.

Valget af materiale kan afhænge af hvordan smykket skal udføres.

Vil man f.eks. ende med at save smykket ud i sølv- eller guldplade kan modellen udføres i pap med samme tykkelse som det endelige materiale.

Vil man i stedet lave smykket med en mere tredimensional form kan voks eller ler være at foretrække.

Nogle vælger også at springe fasen med tegningerne eller modellerne over og gå direkte i gang med at udføre smykket i metal eller hvilket materiale man har valgt at arbejde i.

Fokusér på processen

Uanset hvilken metode man benytter til at designe sine smykker, så er processen og vurderingen af resultaterne undervejs meget vigtig.

Det vil sige, er man ikke tilfreds med proportionerne på skitsen, så bør man lave flere skitser indtil man har følelsen af at "nu er den der!".

Går man blot videre i processen så ender man sandsynligvis ikke med det resultat man havde tænkt sig i første omgang.

Ingen sandhed uden modifikationer; for engang imellem kan det også lønne sig at tage chancer og eksperimentere uden helt at vide hvordan man kommer i mål.

Med andre ord; der er ikke en entydig måde at designe smykker på, men en god måde er at blive bevidst om samspillet mellem:

    • det man tænker
    • det hænderne gør
    • og det øjnene ender med at se

Held og lykke med dit eget design.


Fremstilling af smykker.

Smykker som armbånd, øreringe, vedhæng og ringe kan udføres på mange måder.Billede af armbånd fra Monbo

Man kan save, smede, lodde og indfatte smykker direkte i metaller som kobber, sølv eller guld.

En anden måde at lave smykker på; er at støbe dem efter en model/prototype lavet i kunsttræ (cibatool) eller voks.

Der findes flere støbemetoder: sandstøbning og cire perdu.

De to forskellige støbemetoder har hver af deres fordele/muligheder.

Sandstøbning er enkel og ligetil.

Eneste krævede remedier er to stålringe, støbesand, en plastichammer og noget talkum.

Støbesandet (knust tegl med linolie) komprimeres i den ene stålring. Emnet der ønskes en afstøbning af presses halvt
ned i sandet. Sand og original pensles med talkum. Den anden stålring placeres ovenpå den første og der påfyldes sand
og komprimeres. Ringene skilles ad og originalen fjernes. Der udskæres en indløbskanal og ringene samles med
limklemmer. Herefter kan der støbes igennem indløbskanalen.

Cire perdu kræver lidt mere men her har man også flere muligheder.

Een af de store fordele ved cire perdu er at man kan lave mere komplekse emner med 3d-dimensionelle former.

Man kan endvidere tage en silikoneafstøbning af sit originale smykke og herefter støbe kopier i voks.

Vokskopierne monteres på et såkaldt vokstræ - startende med en stamme i 6 mm rund voks. Vokskopierne sættes fast

med 2-3 mm tykke indløbskanaler/grene fra vokstræet.

Vokstræet placeres i en kuvette - en stålcylinder på ca. 8-10 cm i diameter og ca. 10-18 cm høj.

Heri hældes flydende støbegips.

Når gipsen er størknet udbrændes kuvetten i en ovn hvorved voksen løber ud og efterlader et tomt aftryk af smykkerne.

Herefter kan der støbes i gipsformen.Billede af Skull vedhæng  fra Monbo Smykker

At støbe smykker kræver stor energi - selve udbrændingen af gipskuvetterne sker efter et udbrændingsprogram på ca. 9 timer og med temperaturer op til 730 grader celcius.

Selve støbningen er hurtig - det er alt forarbejdet og efterbehandlingen der tager tid.

Renoveringen af de støbte emner foregår ved at støbekanter og indløbskanaler files bort og smykket files og slibes med smergellærred for tilsidst at poleres i tromlemaskine.

Her efter påloddes eventuelt øsken til ophæng hvis smykket er et vedhæng. Man kan også pålodde fatning til en ædelsten og hermed få farve og brillians som en del af designet.




Vis kurv.....

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK



Fri fragt...
© Monbo • info@monbo.dk    AboutVideoSitemap